Tilbygning i træ

Går du med en drøm om en tilbygning i træ, kan du her få svar på, nogle af de spørgsmål, der melder sig i startfasen, ligesom du kan blive klogere på fordelene ved at bygge i træ, og hvad der er med til at afgøre prisen for dit projekt.

Fordelene ved at lave en tilbygning i træ

Det er langt billigere at bygge til i træ end det er at bygge til i murstens. Træ er langt bedre for CO2-regnskabet end mursten og beton. Hvis du bygger laver en tilbygning i træ på et murstenshus, slipper du for den, for nogle, umulige opgave det er at finde matchende mursten. Du har større frihed til at ændre udtrykket på din tilbygning ved at male den eller skifte beklædningen.

Love og regler

Først og fremmest kræver det en byggetilladelse, når du vil bygge til dit eksisterende hus. Og når tegningen er udformet, skal der laves statiske beregninger, for at være sikker på, at konstruktionen er holdbar. Om du selv tegner din tilbygning eller får en arkitekt til det, er fuldstændigt op til dig, men under alle omstændigheder skal der en ingeniør til at lave beregningerne. Dernæst bør du som udgangspunkt altid få lavet en geoteknisk rapport, som afgør om fundamentet skal armeres og hvor dybt det skal være. Det er altid en god idé at læse bygningsreglementet, inden du starter.

Der gælder de samme love og regler, som når du bygger nyt, hvilket du kan læse om i artiklen Hvordan bygger man et hus. Der er visse ting, som f.eks. el-, vvs- og kloakarbejde, hvor der kræves autorisation for at have lov til at udføre arbejdet, ligesom der kan være regler for, hvad du må og ikke må i din lokalplan, som kan spænde ben for dine drømme. Alt dette er vigtigt at have styr på, inden du kaster penge efter en tegning, som du i sidste ende måske ikke kan bruge til noget alligevel. Du må dog ligesom ved nybyggeri også gerne stå for dele af byggeriet selv ved tilbygninger. Og der kan være mange penge at spare, hvis du f.eks. selv har mod på at lægge gulv eller male.

Hvad afgør prisen

Det er afgør prisen er først og fremmest materialevalget. Det kan koste helt ned til i omegnen af en tredjedel at få lavet træbeklædning på din tilbygning frem for en muret facade, ligesom vinduer i træ også er langt billigere end træ-/aluvinduer. Selvfølgelig er der forskel på priserne på de forskellige træbeklædningtyper, men overordnet set vil det altid være billigere end en muret facade.

Dernæst er det selvfølgelig afgørende, hvad din tilbygningen i træ skal indeholde. Det siger sig selv, at badeværelser og køkkener med al dets inventar og vvs- og kloakarbejde er en bemærkelsesværdig del dyrere end f.eks. et par soveværelser. Herudover kommer selvfølgelig forskellen på materialer til gulve, vægge og lofter.

Hvad de færreste tænker på, når de skal bygge til, er hvor stor betydning for prisen det har, hvordan du placerer tilbygningen på dit allerede eksisterende hus. Den billigste løsning er nemlig, hvis du kan komme til at lave din tilbygning i træ i forlængelse af dit hus, og ikke som en vinkel. Når der opstår en ny vinkel, hvad end det er i selve tilbygningen eller det er i form af overgangen mellem hus og tilbygning, stiller det nemlig pludselig langt større krav til ændringer af tagkonstruktionen, og bliver i alle tilfælde langt dyrere, end hvis du blot skal forlænge det eksisterende tag i samme retning, som det allerede løber.

Rådgivning

Ligesom ved nybyggeri er det tilrådelig at alliere dig med en uvildig byggerådgiver, som bla. kan hjælpe dig med at få udarbejdet en kontrakt forud for byggeriet, ligesom mange byggerådgivere også kan være behjælpelige med råd og vejledning vedrørende selve tegningen over byggeriet, såfremt du ikke får en arkitekt til at stå for den del af arbejdet.

Din entreprenør eller håndværker ligger også inde med en masse brugbar viden og er derfor også god rådgivning. Så hvis du ikke tør at starte med at kaste dig ud i en dyrere byggerådgiver, kan du jo altid starte med at gribe fat i mig via min kontaktside, og få en snak om dit kommende projekt. Det er ganske gratis!

Rigtig god fornøjelse med din tilbygning i træ!

SEND EN BESKED

Udfyld kontaktformularen herunder, hvis du har brug for en tømrer i Silkeborg.
RING NU

27 59 19 93

Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden

Hvis du klikker på knappen 'Accepter', godkender du, at vi sætter cookies til brug for statistik. Hvis du klikker på knappen 'Afvis,' sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Klik her for at læse vores cookie- og privatlivspolitik.

Hej, kan jeg hjælpe med noget?
Hvad kan jeg gøre for dig?
Lad os chatte sammen... Er der et projekt du ønsker min hjælp til, eller har du brug for faglig rådgivning?

Mit svar kommer som sms på det telefonnummer du indtaster.